INVITATION
Tid: 12. maj kl. 16.30-18
Sted: CPH Food Space, Slagtehusgade 11, 1. sal
KOM med når CPH Food Space og Slow Food Danmark byder ind til eftermiddagsarrangementet Bubbles & Slow Food Danmark.
Slow Food Danmark fortæller om Terra Madre Nordic og Nordic Artisan Food Awards som foregår i Stockholm 1.-3. september og Terra Madre i Torino nogle uger senere d. 22.-26. september. Vi vil også informere generelt om brændende emner, som vi i Slow Food Danmark arbejder med og som Slow Food Intl. advokerer for globalt for mere god, ren og retfærdig mad til alle.
Er du producent? Så er det nu, du kan høre mere om, hvordan du kan deltage i konkurrencen om Nordens første udmærkelse for madhåndværk, Nordic Artisan Food Awards som foregår under Terra Madre Nordic. Er du interesseret i at prøve dine produkter af på det svenske og nordiske marked, så kom og hør, hvordan du kan blive en del af Terra Madre Nordics marked.
Arbejder du i fødevarebranchen med at gøre vore fødevaresystemer mere bæredygtige – måske som kok, madudvikler, forsker eller i anden profession? Eller er du madnørd og madinteresseret forbruger? Så kom og hør nærmere om, hvordan du kan blive en aktiv del af Terra Madre Nordic.
Alle kan bidrage til at gøre Terra Madre Nordic til noget særligt, ved at deltage i paneler eller som tilskuer til de talks, paneldiskussioner, tastings, masterclasses og workshops, der er ved at tage form under hovedtemaerne “Regenerative and Resilient Food Systems”.
Der vil være drikkevarer med bobler af forskellig slags og snacks til 30 kr. pr. glas.
Tilmeld dig via Facebook-eventet: (LINK)
HVAD ER CPH FOOD SPACE?
HVEM ER SLOW FOOD DANMARK?
Slow Food er en global græsrodsbevægelse med millioner af medlemmer i over 160 lande. Slow Food Danmark er en del af dette omfattende internationale netværk. Vi arbejder tæt sammen med de andre nordiske lande og deltager i globale arrangementer og kampagner. Vi støtter små lokale medproducenter og vil gerne udbrede kendskabet til de bedste af vores madtraditioner. Vi afholder medlemsarrangementer, møder, debatter og smagninger med god, ren og retfærdig mad som omdrejningspunkt.
Slow Food i Norden er en paraplyorganisation for de nordiske Slow Food organisationer. Sammen med Eldrimner – Sveriges nationale center for madhåndværk arrangerer vi Terra Madre Nordic i Stockholm d. 1.-3. september 2022.
Du kan læse mere om Slow Food Danmark her: https://slowfood.dk/
Du kan læse mere om Terra Madre Nordic her: https://slowfoodnordic.com/terra-madre-nordic/