Communities

Et Community er en af de mange måder, vi kan arbejde på i Slow Food. Det er et forum for forbrugere og fagfolk på tværs af landet, hvor vi kan mødes og/eller udveksle viden og ideer om et specifikt emne inden for fødevarer.

Det kan være i form af små uformelle møder, udveksling af tips og artikler på nettet eller større arrangementer med kokke, fiskere, fiskehandlere og forskere.

Formålet er at få nogle gode madoplevelser sammen og at få oplevelserne til at sprede sig som ringe i vandet. Communitydeltagerne opbygger viden og bliver klædt på til at fremme vores synspunkter om Danmarks og Verdens mad-fremtid.

Alle kan være med i et Community. Det eneste, det kræver, er nysgerrighed, god appetit og måske en lille smule hang til nørderi. Du behøver ikke være medlem af Slow Food – men du er selvfølgelig velkommen…. Du kan tilmelde dig et Community ved at rette henvendelse til tovholderen.

 

Community for Odsherred Inspirationsmarked

Tovholder: Maibrit Ahasverus – maibrit09 (a) outlook.dk

Få info om det årlige inspirationsmarked sidste søndag i august (med mere) i Facebook-gruppen.

 

Community for Regenerativt Landbrug

Tovholder: Kim Mühlhahn – kimmuhlhahn (a) gmail.com

I vores fælles ressourceliste kan du finde info om, hvor man kan købe produkter fra regenerativt landbrug. Du er velkommen til at tilføje flere jordbrug til listen. Du kan også finde inspiration til læsning/uddannelse. 

 

Community for Danske Blæksprutter

Tovholder: Carsten Lunding – carstenlunding (a) gmail.com – mobil 2926 1611