Engestofte Gods ved Maribo

Fredag / lørdag den 3. og 4. juni

Se det spændende program på madensfolkemode.dk.

Slow Food er der som vanligt under hele folkemødet. Vi har vores eget telt på den store gårdsplads og er værter for arrangementer om blæksprutter, regenerativt landbrug – og en ostesmagning.

Vores arrangementer: 

Regenerativt jordbrug for dummies

Fredag 14.15 – 15.00

Regenerativ jordbrug er en dyrkningsmetode, der i disse år dukker op, når man snakker om klimabelastning og biodiversitetskrise, som en mulig del af svaret på, hvordan madvarer kan produceres på en måde, der forbedrer i stedet for at belaster vores klima og jord.

Men hvad er det egentlig? Pløjefri dyrkning, holistisk afgræsning, permakultur..? Er ‘regenerativt’ kød klimaneutralt? er der en forskel mellem regenerativ jordbrug og økologi?

Et par regenerative jordbrugere kommer og prøve at svare på alle de ‘dumme’ spørgsmål fra både scenen og publikum. Så kom og spørg med – måske bliver vi allesammen lidt klogere.

 

Langbordsmiddag med Slow Food Danmark

Fredag aften

Kom forbi teltet på gårdspladsen til en hyggelig langbordsmiddag

Slow Food er værter for én af fredagens festmiddage. Middagen vil holde sig i friske grønne og blå farver. Den vil primært byde på grønne råvarer med en enkelt ret, der er helt ude på dybt vand, nemlig blæksprutter.

Kokken Josefine Spandet-Ethelberg fra Restaurant nr. 45 A Ilha på Fejø står bag festmiddagen. Josefine og Slow Food byder på dejlig mad og godt selskab. Drikkevarer købes i baren.

Menuen koster kr 250.- kr. for fem fadserveringer ekskl. drikkevarer

Køb din billet her.

 

Muligheder og barrierer for blæksprutter

Lørdag 10.00 – 10.45

Der lever masser af blæksprutter i verdenshavene. Også i Danmark kan vi fange især de ti-armede. I denne debat vender vi mulighederne i blæksprutten som fangst og på tallerkenen samt de barrierer, der er for et bæredygtigt dansk blækspruttefiskeri.

Vi følger blæksprutten hele vejen fra havets bund til danskernes spiseborde.

 

Flere sprutter på tallerknerne – hvordan håndteres dyret i køkkenet?

Lørdag 11.15 – 12.00

Vi skal have flere blæksprutter på bordene i Danmark! De smager fremragende, er spændende mad – selv om den måske er lidt uvant – og har et mindre klimaaftryk end linser. Og så er blækspruttebestandene i Danmark ikke truet, som mange af vores fiskearter er.

På denne workshop kan du høre mere om at lave mad med danske 10-armede blæksprutter. Få fingrene i blækken, når vi guider i at rense og udskære en blæksprutte. Hvis du ønsker det, vakuumpakker vi din udskårne blæksprutte og lægger den på køl, så du kan tage kødet med hjem og selv prøve dig frem med tilberedning.

 

Ostesmagning – nordiske råmælksoste

Lørdag 12.00 – 12.45

Kom forbi Samtalekøkkenet når Slow Food Danmark inviterer til smagning og samtale om rigtig ostenørderi.

Slow Food Danmark præsenterer en smagning af nordiske råmælksoste krydret med samtale om, hvor Danmark står i dag i forhold til at tillade produktion af råmælksost.

Der vil selvfølgelig være mulighed for at smage, dufte og diskutere de gode oste.

Deltagelse koster 50 kr. og kan købes her.

 

Regenerativt Landbrug: Fremtiden for vores fødevarer?

Lørdag 13.00 – 13.45

I regenerativt landbrug dyrkes jorden så den genopbygges til det økosystem af mikroorganismer, det oprindeligt har været. Samtidig bindes CO2 og andre klimagasser bedre i jorden. Diversitet er nøgleordet og husdyr, afgrøder og planter understøtter hinanden gennem sæsonen.

Kan Danmark få fordele af principperne og metoderne bag regenerativt landbrug, og er det bæredygtigt på alle bundlinjer, også den økonomiske?

Vi spørger et debatpanel af markante stemmer i dansk landbrug og fødevareklynge om regenerativt landbrug er fremtiden.

 

Regenerativ jordbrug – inspiration for en ny generation?

Lørdag 15.00 – 15.45

Gennem et par generationer er det faldet stærkt med unge, der har lyst til at have landbruget som deres levevej. Både her i Danmark og på mere global plan.

I de sidste år har der samtidig været en bevægelse af yngre mennesker, der har valgt at slå sig ned på en gård og dyrke deres jord efter regenerative principper.

Hvad er det ved regenerative jordbrug, der synes at kunne inspirere nogen til at vælge landbrugsfaget som deres fremtid? Kom og hør to yngre jordbrugere og en af stifterne af den Regenerative Jordbrugsskole om deres tanker.

 

Flere oplysninger findes på www.madensfolkemode.dk.