Søndag den 30. august 2026 kl. 10-14 på Toftegården, Egebjergvej 257 i Lestrup (ved Egebjerg), 4500 Nykøbing Sjælland.
Odsherred Inspirationsmarked åbner atter deres høstmarked med produkter fra små, lokale håndværksproducenter.
Vi er alle medproducenter, direkte eller indirekte, når vi spiser og Slow Foods Inspirationsmarked er tænkt som en inspiration til dig. Det vil igen i år finde sted i Lestrup klokken 10-14 på Toftegården, Egebjergvej 257, hvor der er gode parkeringsmuligheder.
Sommerens varme klima har været godt for grønsags- og frugtavlerne og man vil kunne finde et rigt udvalgt af grønsager, kartofler, tomater, løg og græskar og friskpresset æblemost af de allerførste æbler. Mangler man et æbletræ finder man et bredt udvalg på markedet.
Man vil også finde forarbejdede produkter som cider, vin, mjød og diverse kryddersnapse og kryddereddiker. Der mangler heller ikke søde sager som marmelade, gele og Isværkstedets økologiske is og parfait eller sure sager som sylt og eddiker.
Der bliver også mulighed med at sidde ved langborde og spise en skøn krabbesuppe eller drikke kaffe fra Slow Foods Coffee Coalition med vafler og lækre kager. Efter flere års fravær kommer pensionerede mejerist Torben Milde tilbage med sit frisk kærnede smør og kærnemælk i originale mælkeflasker, som plejer at blive revet væk. Flere udstillere kommer også med smagsprøver og fortæller om deres lokale projekter.
Slow Food Inspirationsmarked er en del af den internationale græsrodsbevægelse Slow Food.
Formålet er at inspirere og fremme lokale mikroproducenters udvikling og handel med bæredygtigt produceret mad og drikke. Det er ønsket både at skabe fællesskab blandt deltagerne og inspirere flere til at bruge egne råvarer.
Dette Slow Food Community i Odsherred afholder også andre aktiviteter i løbet af året.
