Torsdag til søndag 24.–27. september, Torino, Italien

Et madpolitisk mødested med samtaler mellem dem, som dagligt arbejder i fødevaresystemet og dem, der træffer de politiske beslutninger; oplæg, smagninger, og globalt netværk med videndeling. En madfestival “Salone del Gusto”, som i år foregår på flere af de smukkeste og mest ikoniske steder i Torinos centrum.

Temaet i år er Biodiversitet, og flere af Slow Foods biodiversitets-projekter vil spille en central rolle: Slow Food Farms, Presidie-produkter, Smagens Ark og Cook’s Alliance. Læs hele nyheden.
Programmet offentliggøres senere.

At deltage på TM i Torino er en stor og tankevækkende oplevelse. Flere danske medlemmer planlægger at tage afsted – og vi drømmer om at leje en bus. Endnu kun en drøm, men hvis vi nu siger det højt, går det forhåbentlig i opfyldelse …

Vil du med? Kan du hjælpe? Vil du vide mere?
Skriv et uforpligtende “hej” med dit telefonnummer på bestyrelsen (a) slowfood.dk.